Køkkenet og det pædagogiske måltid

 

Kost og madvarer.

"Køkken-Hanne" laver hver dag varieret sund kost som udfordrer børnenes syn, duft og smag. Maden laves økologisk i det omfang det er muligt, ud fra årstidens frugt og grønt og efter sundhedsstyrelsens anbefalinger. Køkken-Hanne tager også hensyn til allergi, kultur og særlige behov.

Inddragelse af børnene i køkkenet.

Børnehavebørnene har mulighed for at lære at lave mad sammen med Køkken-Hanne. De kommer som regel ud i køkkenet i små grupper på 2-3 og bliver præsenteret for de forskellige madvarer og bliver guidet i hvordan maden forberedes.

Børnene får en forståelse for sund og nærende kost samt hvordan vi undgår madspild. 

Det er "Et gyldent øjeblik" hvor der er tid til nærvær og fordybelse.

Måltidspædagogik.

Alle i Lønhuset arbejder ud fra vores fælles Måltidspædagogik hvor vi sætter fokus på at skabe:

  • Børn som er madmodige, som gerne smager på nyt.
  • Børn som har forskellige erfaringer med smag, duft, syn.
  • Børn som har en forståelse for hygiejne omkring måltidet.
  • Børn som er selvhjulpne i forhold til at fx smørre brødet, hælde fra en lille kande m.m.
  • Børn som kan sidde og nyde måltidet, vente på tur, dele, tale med små stemmer.
  • Børn som har indsigt i "Fra jord til bord", råvarekendskab, hvordan man undgår madspild.