Hvordan forholder vi os til børn med symptomer

Nyhed fra den 10. september 2020

Hvordan forholder vi os til børn med symptomer

Kære alle,

Vi kan godt mærke, at sæsonen for forkølelser, influenza osv. er begyndt, og vi har modtaget en del spørgsmål om, hvordan Lønhuset forholder sig, når børn har symptomer eller har været syge. Herunder er et forsøg på at tydeliggøre, hvordan dagtilbuddene og skoler forholder sig, og I er naturligvis velkomne til at kontakte os, hvis I har yderligere spørgsmål. 

Børn med symptomer for Covid-19 må ikke være i Lønhuset. De typiske symptomer på Covid-19 er tør hoste, feber, svært ved at trække vejret, muskelsmerter og ondt i halsen. Andre symptomer som fx hovedpine, kvalme, diarré og mistet smags- og lugtesans er også symptomer, vi skal være opmærksomme på.

Børn med symptomer skal blive hjemme. Hvis symptomerne opstår midt på dagen, bliver barnet ringet hjem og skal straks hentes.

Hvis barnet bliver testet negativt for Covid-19, må barnet godt komme i Lønhuset, når barnet ikke har symptomer længere (dvs. når barnet heller ikke risikerer at smitte andre med forkølelse, influenza o.a.) Hvis barnet ikke bliver testet, må barnet gerne komme i Lønhuset 48 timer efter, at symptomerne er forsvundet.

Hvis et barn bliver testet positivt for Covid-19, skal jeg straks kontaktes via mail: psso@hillerod.dk eller mobil: 72324399.

 

Det er vigtigt, at I fortsat er grundige med at vaske jeres barns hænder ved ankomst til Lønhuset og når I går hjem - på forhånd tak.

 

Hillerød Kommune gik i går over til at være en "rød" kommune. I foråret organiserede vi os ud fra kommunens forholdsregler ift. at nedsætte smitterisikoen, de regler efterlever vi fortsat. Børnene trives med dem og deres hverdag er tryg, forudsigelig og fyldt med gode oplevelser i små og større fællesskaber. 

 

På husets vegne

Puk